Om Grundejerforeningen
Hjemmesidens primære formål er, at give medlemmerne information om hvad som sker i foreningen og i lokalområdet. Målet er desuden, at tilvejebringe anden brugbar information – enten i kraft af direkte information på hjemmesiden – eller som links til eksterne ressourcer.
Det er bestyrelsens mål, at hjemmesiden er “levende”, i den forstand, at medlemmerne bidrager med information som medlemmerne finder interessante. Om det sker ved at komme med links til andre sider, forfatte egne tekster – eller tage billeder af området – er helt op til den enkelte.
Hjemmesiden er til for alle i grundejerforeningen Hjertebjerg – og det skal den også afspejle med sit indhold. Dog vil information der virker anstødene, eller har politisk karakter, ikke blive godtaget.
Hvad laver en grundejerforening?
Når du køber hus, vil du ofte blive tilbudt at blive medlem af en grundejerforening eller et vejlaug. Nogle steder er det endda et krav, at du er medlem.
Baggrunden for denne type foreninger er, at man er stærkere, når man står sammen. Det kan være over for kommunen i relation til vedligehold af vejen, ændringer i byplanen og så videre. Ofte kan grundejerforeningen også tage sig af f.eks. antenneforhold og en egentlig antenneforening.
Som medlem får du indflydelse, og du møder mennesker fra nabolaget.
Der findes ikke generelle retningslinjer for grundejerforeninger og vejlaug i Danmark, men de skal overholde den almindelige foreningsret. Det betyder bl.a., at der skal være et sæt vedtægter, og at der afholdes årlige generalforsamlinger. Medlemsgebyret kan variere meget alt efter foreningens størrelse og aktiviteter.
Hvis der er en grundejerforening eller et vejlaug, så bør sælgers ejendomsmægler vise dig vedtægterne, referater fra generalforsamlinger, budgetter og regnskaber. Så kender du foreningens formål, og du kender også de forpligtelser, der følger med.
Foreningens eksterne leverandører:
Antenne signal levering : YouSee
Vedligeholdelse af fællesarealer : Hjertebjerggaard