Nabohjælp

Grundejerforeningen har indkøbt og opsat skiltning med Nabohjælp ved indkørslen til Bakkedraget og Dalstrøget.
Vi opfordrer alle til at tilmelde sig Nabohjælp, rundsende advarsler og kontakte politiet ved mistænkelig adfærd.
Det er ikke nødvendigt at bruge den elektroniske del i forhold til kommunikation med naboerne vedr. ferie m.m.
Vi har desværre har både haft mistænkelig adfærd og indbrud i området flere gange i løbet af de sidste år.
Der kan oprettes en bruger pr. ejendom.

https://nabohjaelp.botrygt.dk/

Der er udover information og tilmelding gode råd til indbrudssikring af huset.

Sig hej til folk på vejen
Det betaler sig at sige hej og sende et lille smil i naboernes retning. En hilsen kan nemt blive vejen til det gode samarbejde, og det samme hej kan forvandle en tyv til en forbipasserende.
Tyve er ikke interesserede i at blive set.

Tilmeld dig Nabohjælp

Sig noget når du ser noget
Når der har været indbrud, er der højere risiko for indbrud i perioden efter. Ikke kun der hvor indbruddet var – også i resten af nabolaget.
Jo færre, der ved besked eller kigger efter tyven, jo bedre betingelser har tyvene.
Del din viden

  • med hele nabolaget via nabohjælp appen, som også advarer tilgrænsende boligområder, tyven krydser på vej til os.
  • foreningens hjemmeside.

Hvis du ikke selv har nabohjælp appen og er medlem af grundejerforeningens Facebookgruppe, så fortæl det til en nabo, som kan dele det begge steder.

Sæt hængelås på skuret og lås stigen fast
Tyve bruger stiger fra nabolaget og tilgængelige haveredskaber til indbrud.

Klip hækken og beskær buskene
Få tyven til ikke at gå ind på din grund, fordi tyven nemt kan blive opdaget af naboer og genboer.

  • Aftal med naboen, at I klipper hækken ned, så den er højst 1,6 meter og gerne kun 1 meter høj.
  • Fjern eller klip de store hække/buske/træer ved dit hus ned, der kan skjule en tyv, mens han bryder ind.
  • Gør det svært for tyven at komme om til terrassedøren eller de vinduer, der ikke kan ses fra vejen ved fx at have lavt hegn eller lav hæk med låst låge mellem for- og baghave.

Installér udendørs lys med sensor

Sikring af huset (der ligger vejledninger og gør det selv videoer på nabohjælps hjemmeside.
Montér greb med lås på terrassedøren, sæt sikringsbeslag på vinduerne, skru glaslister fast med sikringsskruer og skift låsecylinderen.

Se nabolaget med tyvens øjne
Når en tyv vælger gerningssted, kigger han efter et attraktivt hus i et attraktivt nabolag. Attraktivt er fx når nabolaget virker forsømt – som om folk er ligeglade og passer sig selv. Få lidt tips til, Hvad du kan gøre, når huset er alene hjemme, og hvad du og dine naboer kan gøre sammen i tjeklisten på nabohjælps hjemmeside.