Snerydning

Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

Opgaven med at rydde sne og foretage glatførebekæmpelse påhviler både grundejer og kommunen.

Hvad gør grundejeren?
Forpligtigelserne er afhængige af, hvilken status vejen eller stien ud for ejendommen har:

  • Offentlig vej i byer eller bymæssig bebyggelse
    På fortov og gangsti ud for ejendommen skal foretages snerydning og glatførebekæmpelse snarest muligt efter førets indtræden.
  • Offentlige veje på landet
    Ingen forpligtigelser.
  • Private fællesveje i byer eller bymæssig bebyggelse
    På hele vej- og stiarealet – det vil sige kørebane, fortov og stier – skal grundejeren foretage snerydning umiddelbart efter snefald, samt gruse eller salte, når det er glat.
  • Private fællesveje eller stier på landet samt i sommerhusområder
    I disse områder skal den der har behov for vintervedligeholdelse foretage denne.

Grundejeren skal i alle tilfælde være opmærksom på:
istap

Istapper og løs sne på tage

Hvad gør Holbæk Kommune?
Se Regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Holbæk Kommune

Hvilken vejklasse en vej har, kan ses på “Informationer på kort“. Du skal under Temastyring i kortet, vælge “Trafik og veje” og sætte flueben i “Vintervedligeholdelse (VM.dk)”. Via “Søgefunktioner” kan du hurtigt på “Søg adresse” se vejklassen ud for en bestemt adresse.
Der er også mulighed for at se et oversigtskort i pdf-format under “Kort med klassificering” i højre spalte på denne side.

Se hvornår vejene ryddes:

  • Klasse A og B veje ryddes alle ugens dage mellem kl. 04.00 og 22.00.
  • Klasse C veje ryddes når A og B veje er farbare/ordnede mellem kl. 09.00 og 22.00 efter konkret vurdering. Ryddes dog ikke i weekender og på helligdage. Der må forventes, at der kan forekomme forsinkelser ved snefald på klasse C veje.
  • Klasse D veje ændringer fra d. 4. januar 2011, er som følgende:
    D veje ryddes kun hvis de ikke er boligveje, så det er kun Stamveje i denne kategori, og ikke direkte boligveje, og disse ryddes kun som normal efter A – B – C veje er færdige og kun inden for normal arbejdstid og ikke i weekenden.
  • Boldbaner / kundstofbaner ryddes ikke for sne.

Undskyld – vi kaster med sne!
Under Vejvæsenets snerydning af veje og stier kan det ske, at fejemaskinerne kommer til at kaste sneen ind på fortove og indkørsler, som grundejer allerede har ryddet. Det er selvfølgelig ærgerligt for den, der lige har ryddet, men grundejeren har alligevel pligt til at fjerne sneen endnu engang.

Driftsspørgsmål:
Henvendelse til Vej og Park på tlf.: 72 36 77 10 inden for normal arbejdstid
ellers vagttelefon: 72 36 60 01

Myndighedsspørgsmål:
Har du som grundejer spørgsmål om pligternes omfang, hvilken type vej, du bor ved el. lign., er du velkommen til at kontakte os i Trafik og Infrastruktur. Benyt link i højre spalte på denne side.